Om stævnet

Kort fortalt

Restaurant Tante Cup er et stort indendørs fodboldstævne for herresenior spillere, som afvikles på den tredje søndag i december måned i Lemvig Idræts- og Kulturcenter (Vestjylland), og der spilles om store kontante pengepræmier. Stævnet, der er for både bredde og elite, blev for første gang afviklet søndag den 20. december 2009, hvor 50 hold og spillere fra hele landet deltog – deriblandt nogle af de allerbedste hold, indefodbold-Danmark har at byde på.

Bag stævnet står Simon Riis og Karsten Sig Stakksund, som begge via deres hhv. tidligere og nuværende tilknytning til Lemvig GF arrangerer stævnet. I 2011 afvikles stævnet søndag den 18. december, og vi håber på endnu større interesse for at spille med til stævnet i år! Stævnet bliver i 2011-sæsonen endnu en gang en del af indefodbold.dk's Grand Prix Masters koncept, som vi synes er en fremragende idé til at give indefodbolden i Danmark endnu et løft, og derfor støtter vi naturligvis op om projektet.


Stævnestruktur

De 50 hold fordeles i 5-holdspuljer, hvorfra de to bedste går videre. Herefter spilles én krydskamp mellem en puljevinder og en 2’er fra en anden pulje, og vinderen af denne kamp går videre til semifinalerunden, som består af to puljer med 5 hold i hver. Herfra går de to bedste videre til finalerunden sammen med vinderen af en playoff-kamp mellem de to bedste 3’ere.


Rækker

Der spilles i herresenior, åben række. Der spilles på små mål, og ALLE uanset niveau er velkomne til nogle hyggelige timer i Lemvig! De tilmeldte hold vil blive seedet i puljerne efter deres på forhånd vurderede niveau.


Tid

Søndag den 18. december 2011 fra ca. 9:00 til ca. 21:00.


Sted

Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Adressen er Christinelystvej 8, 7620 Lemvig. Yderligere information kan findes her.
Der spilles i 2 haller, hvoraf den ene (Vestjysk Bank Arena) har plads til 500 siddende tilskuere, så der er rigeligt med plads til at tage venner og familie med til Lemvig for at se en masse god indefodbold! Der er fri entré hele dagen til stævnet, og finalerunden vil starte ca. 19:15.


Pris

Det koster 500 kr. pr. hold at deltage, og et holds tilmelding er IKKE gældende før beløbet er indbetalt.


Sidste tilmeldings- og betalingsfrist

Lørdag den 3. december 2010


Live-opdatering fra stævnet

Kampresultater og puljestillinger opdateres løbende under hele stævnet. Hvis du vil følge med, så find og klik på "livescore"-ikonet øverst på siden, som dukker op på stævnedagen. Ikonet ser således ud:


Præmier

1. plads: 10.000 kroner
2. plads: 5.000 kroner
3. plads: 3.000 kroner
4. plads: 2.000 kroner
5. plads: 1.000 kroner

Alle præmier udbetales kontant, og er gældende ved minimum 50 tilmeldte hold. Derudover er der personlige præmier til stævnets bedste spiller og målmand.